Kort (geografi) - Lasithi (Nomós Lasithíou)

Lasithi (Nomós Lasithíou)
Lasithi (Λασίθι) er den østligste regionale enhed på øen Kreta, og ligger øst for Heraklion. Dets hovedstad er Agios Nikolaos, de andre større byer er Ierapetra, Sitia og Neapoli. Bjergene omfatter Dikti i vest og Thrypti i øst. Kretensiske Hav ligger mod nord og det Libyske hav mod syd.

Øst for landsbyen Elounda ligger øen Spinalonga, der tidligere var en venetiansk fæstning og en spedalskhedskoloni. Ved foden af Dikti-bjerget ligger Lasithi-plateauet, der er berømt for sine vindmøller. Vai er kendt for sin dadelpalmeskov.

Med sine strande og det milde klima året rundt tiltrækker Lasithi mange turister. Masseturismen koncentrerer sig om steder som Vai, Agios Nikolaos og øen Chrissi. Mere off-beat turisme kan findes i landsbyer på sydkysten som Myrtos, Makrys Gialos eller Makrigialos, Xerokambos og Koutsouras.

Lasithi er hjemsted for en række oltidsfund. Ved Vasiliki, Fournou Korifi, Pyrgos, Zakros og Gournia er der ruiner fra minoisk tid, Lato og Itanos var doriske byer.

Den regionale enhed Lasithi er opdelt i fire kommuner. Disse er (nummer relaterer til kortet i infoboksen):

* Agios Nikolaos (1)

* Ierapetra (2)

* Oropedio Lasithiou (3)

* Siteia (4)

 
Kort (geografi) - Lasithi (Nomós Lasithíou)
Kort (geografi)
Land - Grækenland
Grækenlands flag
Grækenland (Ελλάδα, ), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
FR Fransk (French language)
EL Græsk (Greek language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Tyrkiet 
  •  Albanien 
  •  Bulgarien 
  •  Nordmakedonien 
Subnational enhed
Land, State, Region,...